Vibekevangs historie

Nedenstående artikel er lånt fra hjemmesiden Politivennen Live Blogging https://nypolitivennen.blogspot.com/2020/12/vibekevang-efterskrift-til-politivennen.html

Vibekevang. (Efterskrift til Politivennen)

I slutningen af 1923 dannedes et interessentskab (“Vibekevang”) som havde sikret sig et trekantet areal begrænset af Haraldsgade, Mygindsgade og Parkalle med henblik på at opføre en lav bebyggelse. Hjørneejendommen mod Vermundsgade, Lersø Park Alle og Haraldsgade rummede forretninger.Den 22. marts 1925 annonceredes at nu var havebyen næsten fuldendt. Ved udgangen af 1925 var kun ca. halvdelen udlejet

Den 18. maj 1926 blev Dirch Passer født i Vibekevang: Vibekegade 10.

Vibekevang

Et Stykke typisk københavnsk Storbyggeri

En af de Følger, de senere Aars økonomisk vanskelige Byggeforhold og Bolignøden har skabt, er et Storbyggeri af meget betydelige Dimensioner. Mægtige Husblokke med flere Hundrede Lejligheder og hele Kvarterer er blevet bygget under et, og selv om der mod dette Storbyggeri kan rejses visse Indvendinger, maa det erkendes, at det ogsaa paa nogle Omraader byder paa store Fordele. Det er let forstaaeligt, at opfører man et helt Kvarter, og gennemfører man med Hustyperne en teknisk Standardisering, vil det faa en betydelig Indflydelse paa Byggeomkostningerne og samtidig byde paa gode Betingelser for at opnaa en kunstnerisk Helhed.

Et af de største samlede Byggearbejder, der endnu er gennemført, er en Bebyggelse af et Areal ved Haraldsgade, som har faaet det poetiske Navn “Vibekevang”. Her er nu opført ialt 94 Huse, nemlig 32 Enkelthuse med 3 Lejligheder i hvert Hus og 62 Dobbelthuse med 6 Lejligheder i hvert Hus, ialt altsaa 468 Lejligheder foruden en Del Butiker.

Disse Huse er opført med Salg for Øje, og der er her Mulighed for med en forholdsvis ringe Udbetaling at erhverve eget Hus og gennem Udlejning af Husets øvrige Lejligheder selv at komme til al sidde for en rimelig Husleje,

Forskellige Forhold har imidlertid medført, at man nu med Københavns Kommunes Tilladelse ogsaa vil kunne leje Lejligheder mod Indskud, for hvilket der udstedes Partialobligationer, som forrentes efter nærmere fastsatte Regler.

Som det fremgaar af ovenstaaende Billede, har Bebyggelsen en venlig, ja næsten provinsiel-hyggelig Karakter med smaa Forhaver langs Husrækkerne og sluttede og stilfærdige Gadebilleder. Bygningerne er tegnet af Arkitekt Henning Hansen, og hele dette storstilede Foretagende, der staar umiddelbart foran sin Fuldendelse, er udført af A/S. Silvan, der har haft alle Arbejderne i Hovedentreprise.

(København 9. april 1925).

I marts 1926 var ca. 400 ud af 562 lejligheder udlejet. Det var for dyrt for de fleste arbejdere. På det tidspunkt havde dele af komplekset (“Noahs Ark”) kældre der var fyldt med vand, og fugtigt alle vegne. Haverne bestod af murbrokker og dagrenovationsaffald fra nedlagte lossepladser. Væggene var tynde, fyldningerne faldt ud.

Foran det store Opgør i Vibekevang-Kvarteret.

Et Besøg i det omtumlede “Vibekevang”. – 250 Fogedforretninger paa et Aar. – Lejernes Formand fortæller.

Lejerne indkalder til Protestmøde.

Kommer man ud Jagtvej, skimter man ovre paa den ellers ubebyggede Del, der strækker sig fra Lyngbyvejen og ind efter Runddelen, nogle smaa, venlige, hvide Huse med grønne Vinduer og Skodder. Paa Afstand er det hele en tilsyneladende Idyl, en Oase midt paa Markerne.

Det er Byggeforetagendet “Vibekevang” – og det er kun paa Afstand, det er Idyl. Gang paa Gang har der været Konflikter mellem Lejerne og Indehaverne af Komplekset. Situationen er nu blevet saa tilspidset, at Lejerforeningen i Vibekevang har set sig nødsaget til paa Tirsdag Aften at Indkalde til Protestmøde i Sass Selskabslokaler.

En Samtale med Lejerforeningens Formand.

“Klokken 5” har aflagt et Besøg ude i det stærkt omtalte Kompleks, og vi træffer Formanden for Lejerforeningen, Hr. Chr. Eriksen, og lader ham fortælle os lidt angaaende den megen Utilfredshed.

– Ja, vi har ikke saa ganske lidt at beklage os over, siger Hr. Eriksen, og da vi indtil nu er blevet holdt hen med Snak og Udflugter, har vi fundet det nødvendlgt at indkalde til et Protestmøde, hvor vi har Indbudt Parterne i Sagen, Ejerne og Lejerne, og saa den samlede Presse.

– Men hvad er den egentlige Klagegrund? Er det det rent økonomlske?

– Baade det og saa meget andet. Lejen herude er jo Ikke helt billig, ser, hvordan Husene er opført Bekvemmelighederne i Betragtning og saa, hvordan Husene er opført. Betingelserne, da vi flyttede ind, var disse, at at for en 2 Værelsers Lejlighed skulde betale 750 Kr. det første Aar og de efterfølgende Aar 650 Kr. For en 3 Værelsers Lejlighed var Forholdet 1260 Kr. og 1080 Kr. Vi skulde saa indskyde 700 Kr., som i Følge Kontrakten skulde forrentes. De blev imidlertid Ikke forrentede. Det havde man ikke Midler til, fortaltes der. Desuden skulde man skrive under paa, at man vilde blive boende i 5 Aar. Naa, de 700 Kr.s Indskud maatte man gaa bort fra, og man lejede saa Lejlighederne ud uden Indskud, men stadigvæk med den 5-aarige Bestemmelse. Nu maa man ikke tro, at det var et Andelsselskab, som der jo eksisterer saa mange af. Nej, vi Indskydere havde Ikke Spor at sige. De 700 Kr. var et rent og skært Laan til Selskabet, og altsaa et rentefrit Laan.

250 Fogedforretninger paa 1 Aar.

– Til din almindelige Husleje kommer saa dette, at vi Lejere ogsaa skal betale Afgift af W. C.,  Trappevask og Trappebelysnlng, der for Øjeblikket beløber sig til 3 Kr. 25 Øre pr. Lejlighed. Det er ogsaa et Forhold, som man ikke kender andre Steder, fortsætter Hr. Eriksen.

– lngen Ting bliver der gjort og alt faar Lov til at forfalde. At Folk snart bliver lede og kede af disse Forhold ses bedst af, at der paa et enkelt Aar er foretaget 250 Fogedforretninger i Komplekset, der tæller 560 Lejligheder. Og man giver ikke Slip paa Folk; man forfølger dem stadig og kan gøre det, grundet paa denne famøse Bestemmelse om de 5 Aar.

– Hvem ejer i Grunden Vibekevang?

– Det var Tømmerhandler Erik Kjær, der lod det bygge. Men senere har Haandværkeme og Leverandørerne maattet overtage det for at faa noget for deres Arbejde og udlagte Penge. Det ejes nu af et Aktieselskab med Direktør Christiansen, Silvan, og Murermester Møller-Sørensen i Spidsen og med Overretssagfører Richard Møller som Administrator.

Da det kneb med at faa lejlighederne udlejede, engagerede man sig med en vis Hr. Randfeldt, der overtog dette Hverv. Og man man sige, at denne Hr. Randfeldt var i Besiddelse af Smartness. Han gaar ikke af Vejen for noget som helst, naar han blot faar Ledighederne udlejede. Han lover baade Guld og grønne Skove og faar Folk til at underskrive Kontrakten som en Mis, og naar de saa klager over Manglerne, skal han nok sno sig ud af Forlegenheden.

Og tro ikke, han arbejder gratis. For f Eks. at udfylde en almindelig Huslejekontrakt, som man saa inderlig godt selv kunde gøre, beregner den samme Hr. Randfeldt sig et Gebyr af 12 Kr. og skriver det saa fiffigt oppe under Stempeltaksten, at man maa gaa ud fra, at det er Stempelpenge.

Jo, jeg kunde nævne Dem Masser af Eksempler paa, hvordan vi bliver narret og taget paa forskellig Maade, men det kommer altsammen frem paa Mødet paa Tirsdag Aften, slutter Hr. Eriksen.

(Klokken 5 (København) 29. april 1927).

Uro i “Den hvide By” ved Jagtvejen.

“Vibekevang”s Lejere protesterede i Aftes mod Administrationen. – Er Husene noget Bras?

Den store Sal hos Sass i Linnésgade var i Aftes mere end fuld af misfornøjede Lejere fra “Vibeke-Vang”, det saa meget omtalte Bygningskompleks ude ved Jagtvejen bag Aldersrokvarteret. Det var Lejerforeningen, der havde indbudt, og Hensigten var at faa Repræsentanterne for Kvarterets 540 Familier til at lette deres Hjerter for de mange Sorger, der trykkede, saaledes, at det ejende Konsortiums Repræsentant, ORSagf. Richard Møller, der var til Stede, og de kommunale Autoriteter, der skal have Referat af Mødet sammen med den vedtagne Protestresolution, kan blive fuldt ud bekendt med Grunden til Misfornøjelsen.

Og det kan nok være, der blev givet Luft for Klagerne. Skulde Hr. Richard Møller have besvaret dem alle, stod han endnu i Dag og talte i Linnésgade. 

Lejerforeningens Formand, Hr. Eriksen, gennemgik “Vibeke-Vang”s Lidelseshistorie i de sidste 2 Aar. Den var baade lang og trist, Uorden alle Vegne, ingen Reparationer, kun tomme Løfter og ingen Hensyntagen fra Ejernes Side. Det eneste Lyspunkt var, at Hr. Richard Møller var en elskværdig Mand at forhandle med og en dannet Mand, hvilket desværre ikke kunde siges om Hr. Raufeldt, der optraadte paa Ejernes Vegne ude i Ejendommene.

Cand. mag. Hafstrøm talte om de mange smaa “Naalestik” fra det daglige Liv i “Vibekevang”. Kunde Aktieselskabet ikke foretage de store Ting, kunde det befri Beboerne for de mange daglige smaa Plager. Hvem var for Resten de virkelige Ejere?

Hr. Helbro beklagede sig over, at man udlejede Lejligheder til Folk, man burde vide ikke kunde betale den høje Leje – 93 Kr. om Maaneden for en 3 Værelsers Lejlighed. Disse Folk kom fattige ind, men fattigere ud under Fogdens Ledsagelse, og de 200 Udsættelser, der havde været det sidste Aar, ødelagde Kvarteret.

Hr. Eriksen: – Aktieselskabet siger, at “Silvan” og Murermester Mikkelsen-Sørensen er Ejerne. Af Haandværkere har jeg hørt, at Husene derude er noget forfærdeligt Bras. Mit Loft falder ned. (Stemmer: Ligesaa hos os.)

Af andre Talere klages der over utætte Tage, som man har ladet en Skomager understryge, over Vinduer, som det regner og sner igennem, skønt alle Krogene er paasatte. Ja en Lejer har endog kunnet trykke hele Snebolde af sin Vindueskarm.

Hr. Sørensen paastaar, at Konsortiet fører Keglebaneregnskab og at Folk er rykket indtil 9 Gange for Husleje, der er indbetalt rettidigt.

Derefter samlede Klagerne sig om Hr. Raufeldts Optræden: Han tager ikke Hatten af, naar Lejerne siger God Morgen. Han er kort sagt uhøflig til det yderste, og han skærer Snorene over, saa Husmødrenes nyvaskede Tøj falder i Snavset. Egentlig burde en saadan Mand have “Flade” o. s. v.

Endelig faar ORSagf. Richard Møller Ordet. Han taler roligt og hensynsfuldt og gør sig Umage for at svare paa saa mange Klager, som muligt, idet han siger: Lejen er for høj i “Vibekevang”. Den burde nedsættes; men den kan ikke være mindre, dersom det hele skal gaa rundt. Mikkelsen-Sørensen er en anset Haandværker, og hans Arbejde er godkendt af Magistratens Sagkyndige. Lejen er sanktioneret af Magistraten, som har faaet alle Regnskaber med fornøden Dokumentation. Det er Boligtilskud lovens Paragraf 5, vi skal have bragt i Anvendelse, og jeg vil gerne efter Evne bistaa Lejerne i deres Bestræbelser herfor. Tak fordi De har indbudt mig.

Til Slut vedtoges Protestresolutionen, som nu gaar til Magistraten.

(Aftenbladet (Købnenhavn) 4.maj 1927).

I september 1928 vedtog Borgerrepræsentationen at ændre Vibekevangs gadenavne: Vibekevej og Annekevej kom til at hedde Vibekegade og Annekegade, Bennekevel, Dyvekevej og Svanekevej kom til at hedde Gyrithesgade, Hildursgade og Gunholdsgade. Mygindsgade til Vermundsgade. 

Vibekevang gik på tvangsauktion, hvorefter Statsboligfondet overtog det og overdrog Direktoratet at administrere ejendommen. Dette formåede ikke at skabe ro i byggeriet, helt op i 1930’erne.

Indsendt af Erik Nicolaisen Høy 


Nedenstående artikel er lånt fra Wikipedia / https://da.wikipedia.org/wiki/Vibekevang

Vibekevang er en byggeforening i Haraldsgadekvarteret på Ydre Østerbro i København. Foreningen omfatter gaderne Aldersrogade (overordnede vej i Vibekevang), VibekegadeGyritegadeGunhildsgadeHildursgade og Annekegade.

Byggeforeningen Vibekevang, der indkredses af gaderne VermundsgadeHaraldsgade og Lersø Park Allé, blev bygget i 1926, og kan ses som et udtryk for arbejdsgivernes tanke om at give arbejderen hjælp til selvhjælp bl.a. gennem en bedre bolig. Desuden vidner de store, lyse byggeforeningshuse om en øget opmærksomhed på arbejdernes sundhed. Byggeforeningshusene betragtes som et bebyggelsesmønster, dvs. et afgrænset område i bygningsmassen hvor bygninger, pladser, veje, grønne arealer går op i en højere enhed. Vibekevang stod færdig i januar 1926. Det består af 2-etages stokbebyggelse, bygget af Interessentskabet Vibekevang og tegnet af arkitekt Henning Hansen for Silvan A/S. Brumleby og Kartoffelrækkerne på Østerbro samt Humleby på Vesterbro er andre kendte eksempler på byggeforeningshuse. Vibekevang er opført som byggeforeningshuse, som dog senere er overgået til selveje.

Husene blev efter sigende kalkede hvert andet år, hvilket tidligere gav husene tilnavnet ”Den Hvide By”. Efterhånden er de færreste huse hvide, og området er i dag også kendt som “De gule huse” som også er karakteriseret ved hyppig brug af stokroser i front-haverne.

Vibekevang er placeret på en svag bakketop, men da de andre bygninger i nærheden er ret høje, er det svært at fornemme dette. Bygningerne er 2½ etage med pudsede mure i pastelfarver og tegltage. Der er brede fortove, sparsom vejbeplantning, frodige haver, legepladser og grønt areal ud mod Lersø Park Allé. Fungerer som en lille rolig, idyllisk by i byen.

I Hjørneejendommene ud mod Vermundsgade, Lersø Park Allé og især Haraldsgade har der ligget en del forretninger, bl.a. bager, købmand, kaffebar, ismejeri, slagter, cykelhandler og grønthandler. I følge gældende lokalplan kan der etableres butikker og kontorlokaler i stueetagen i hjørneejendomme ud mod Haraldsgade.

Hele Vibekevang-kvarteret er tildelt høj bevaringsværdi.

ADVARSEL: Vores hjemmeside kan bruge cookies. Vi prøver efter bedste evne at efterleve de danske GDPR-regler og har optimeret siderne, så al unødvendig registrering skulle være fjernet.