Ved foreningens 50 års fødselsdag 26. august 2022 blev nedenstående tale holdt:
Velkommen.
For cirka 100 år siden udtænkte arkitekt Henning Hansen et boligprojekt med en lav bebyggelse, hvor arbejderne kunne bo i gode lyse lejligheder med tilhørende små haver. I stor modsætning til de mange dårlige boliger, der gennem længere tid blev opført på Nørre- og Vesterbro. Ofte små mørke boliger i baggårde bygget af dårlig kvalitet og med toilet i gården.
I 1923 startede byggeret af Vibekevang efter arkitektens gode princip. Boligerne blev opført af det svenske firma Silvan (ja, dem med byggemarkeder) og i 1925 flyttede de første beboere ind.
Hurtigt skulle det desværre vise sig, at de pæne ord om at undgå byggesjusk ikke holdt. Der blev klaget over vand i kælderen flere steder. Lofter, der faldt ned og haverne lignede flere steder en losseplads med murbrokker og andre byggematerialer.
Udlejning gik heller ikke så godt som forventet. Efter kort tid måtte konsortiet bag Vibekevang gå på tvangsaktion og Statsboligfonden overtog Vibekevang.
Senere overtog Bikubens boligfond bebyggelsen og havde det frem starten af 1970’erne, hvor Bikuben besluttede at afhænde Vibekevang. De enkelte opgange blev hver for sig udbudt til salg og herved opstod den forskellighed i ejerforhold, der er i Vibekevang i dag.
Den 15. august 1972 var der stiftende generalforsamling for AB Vibekevang i Folkets Hus på Jagtvej. Da man når til punkt 4 på dagsorden må mødet, af ukendte årsager, afbrydes. Generalforsamling genoptages den 26. august og AB Vibekevang bliver en realitet. 13 opgange spredt rundt om i bebyggelsen.
Hvordan så Vibekevang så ud i 70’erne?
Kvarteret var meget farverigt. Der var butikker flere steder. F.eks. en købmand, en grønthandler, to bagere og en rullebutik, hvor man kunne få ens tøj rullet.
Her boede studerende, musikere, kunstnere, arbejdere, folk fra middelklassen, arbejdsløse osv. Høj som lav. Man kendte hinanden og hjalp naturligvis hinanden på alle mulige måder.
Havde en familie ikke rigtig råd til julemiddagen, så sørgede andre for, at der juleaften stod mad til dem foran hoveddøren eller man havde inviteret dem hjem til sig selv. Biler lånte man af hinanden. Nøgler lå frit fremme i vindueskarmen nogle steder og man lagde bare en seddel om hvem og hvor længe man lånte den.
Til fastelavn blev tropperne samlet af en trompet-spiller, der gik gennem kvarteret og førte folk hen til legepladsen. Efter tøndeslagning var der chokolade og boller på Lumskebuksen, der åbnede dørene for såvel børn som voksne.
Det var også en mere fordomsfri tid. Pigerne solbadede topløse i haverne. Man holdt kaniner i haverne og fester var ofte noget man gjorde i fællesskab. Man blev kærester på kryds og tværs og måske senere gift. Der blev født børn, hvor man nogle gange rejste spørgsmålet: ”Hvem er det nu faderen er?”
I det hele taget en tid med fællesskab, solidaritet og sammenhold. Helt i tråd med andelstankens værdier.
I dag har vi stadig mange af disse værdier i vores andelsboligforening. Haverne er måske blevet pænere og mere opdelte. Pigerne bader ikke topløse mere. Bilerne er ikke frit til låns. MEN går man rundt i kvarteret hilser man gerne på hinanden. Tager en lille sludder. Har nogen brug for hjælp er der altid en der gerne hjælper. Facebook bliver flittigt brugt som loppemarked eller for at få hjælp af en eller anden art. For vi kender hinanden og sammenholdet, solidariteten, fællesskabet, det farverige – det er stadig intakt.
Lad os derfor råbe et 3 foldigt hurra for foreningen – og for os.