Udleje / fremleje

Betingelser for udlejning af værelse

Med bestyrelsens tilladelser kan en andelshaver udleje et værelse på følgende betingelser:

  • Værelset må maksimalt være på 16m2
  • Den maksimale husleje er på 250,- kr./m2 om måneden. Dvs. for 16m2 er det 4.000,- kr. pr. måned.
  • I denne husleje indgår forbrug af el, vand og varme.
  • Udlejning af værelse må maksimalt sker for en periode på 2 år.
  • Inden udlejning skal bestyrelsen give tilladelse til udlejning.
  • Når lejekontrakt er udfærdiget, skal denne godkendes af bestyrelsen, før udlejningen er gyldig.

Betingelser for fremleje

Om fremleje siger foreningens vedtægter følgende:

§ 11

  1. (11.1)  En andelshaver, der har boet i andelslejligheden i normalt mindst et halvt år, er berettiget til at fremleje eller – låne sin andelslejlighed med bestyrelsens tilladelse. Tilladelse kan kun gives, når andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende for en begrænset periode, på normalt højst 2 år. Fremleje kan således ikke tillades efter fraflytning eller dødsfald, uanset om der måtte være særlige grunde, såsom svigtende salg. Hvis en andelshaver har haft sin andelslejlighed fremlejet, skal andelshaveren bebo lejligheden minimum ét år, før ny fremleje kan godkendes. Bestyrelsen skal godkende fremlejetageren og betingelserne for fremlejemålet, men er ikke ansvarlig for, at lejelovgivningen og herunder reglerne om lejens fastsættelse, overholdes. Andelshaveren skal straks skriftligt meddele administrator sin midlertidige adresse i fremlejeperioden og fortsat foranledige den månedlige boligafgift indbetalt til administrators kontor.
  2. (11.2)  Fremleje eller lån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de betingelser, der fastsættes af bestyrelsen.

Lejekontrakt (formular)

ADVARSEL: Vores hjemmeside kan bruge cookies. Vi prøver efter bedste evne at efterleve de danske GDPR-regler og har optimeret siderne, så al unødvendig registrering skulle være fjernet.